City Jakke Fv. 16

1.150,00
Spændende jakke i skyggestrik. Inspireret af nålestribede habitter og designet af Vivian Høxbro.
Model/varenr.: City lille
Lille Stor

Vivian Høxbro fortæller: 

I London City kan du møde forretningsmænd iført deres nålestribede habitter, og måske en enkelt bowlerhat. Disse grå mænd fik mig til at designe denne nålestribede jakke (CITY Jakke - farve 01). Det nålestribede mønster ses på retsiden i jakkens ene side og på vrangsiden i jakkens anden side.


Fremgangsmåde

Først strikkes 2 firkanter på henholdsvis højre og venstre skulder, derefter en firkant på ryggen og endelig 2 trekanter (firkanter, der er skåret over diagonalt) som forstykker. Når disse er færdige, strikkes en stribe på hele vejen rundt og endelig resten af ærmerne. Derefter kommer sider, krave og kanter, hvorefter jakken monteres. Alt strikkes sammen undervejs, så du skal kun sy nogle få sting under ærmerne.

Strikkes I New England Knitters Shetland 100% uld fra Harrisville i USA.


Størrelser: 

XS: Overvidde: 100 cm. Længde: 62 cm.

S:  Overvidde: 108 cm. Længde: 66 cm.

M:  Overvidde: 116 cm. Længde: 72 cm.

L:  Overvidde: 124 cm. Længde: 74 cm.

XL:  Overvidde: 132 cm. Længde: 78 cm.

XXL:  Overvidde: 140 cm. Længde: 82 cm.

Kittene fåes i 2 størrelser. Den "lille" pakke indeholder garn til størrelserne: XS, S, M, L og den store pakke indeholder garn til XL, XXL